Danske Bank nyder fortsat godt af stigende renteindtægter.

I årets første kvartal har banken tjent 5,6 milliarder kroner. Det er cirka ni procent mere end første kvartal i 2023.

Det viser Danske Banks regnskab for første kvartal, som er blevet offentliggjort fredag morgen.

Bankens renteindtægter lander på lidt over 9,1 milliard kroner. Det er omtrent samme niveau som i fjerde kvartal 2023.

I første kvartal året før lød renteindtægterne på 8 milliarder kroner.

Danske Bank fastholder sine forventninger til året, som lyder på en indtjening på mellem 20 og 22 milliarder kroner.

I en kommentar til regnskabet kalder Danske Banks topchef, Carsten Egeriis, resultatet i første kvartal for "en fortsættelse af de stabile og tilfredsstillende resultater, vi skabte i 2023".

2023 blev det bedste år nogensinde for Danske Bank rent indtjeningsmæssigt. Her fik banken et overskud på 21,3 milliarder kroner.

Carsten Egeriis understreger i forbindelse med regnskabet for første kvartal, at der fortsat er økonomisk usikkerhed.

- I årets første tre måneder var der fortsat stor makroøkonomisk usikkerhed, ikke mindst på grund af det geopolitiske landskab. Billedet er stadig meget broget, siger topchefen.

- De nordiske økonomier klarer sig på mange områder godt, mens nogle virksomheder oplever modvind, blandt andet i byggebranchen, lyder det videre.

/ritzau/

Godmorgen og velkommen til fredagens og dermed også ugens sidste udgave af Business-overblikket. 

Vi har samlet dagens vigtigste historier fra erhvervslivet, og i dag skal vi blandt andet forbi: 

• En historisk manøvre fra Apple.
• En noget ualmindelig forsikringssum. 
• Og en ret opsigtsvækkende sag om russisk overvågning i en svensk bank. 

Men inden vi kommer så langt, skal vi lige forbi dagens hovedhistorie, der er gode nyheder til de, der leder efter et nyt hjem. 

Dagens hovedhistorie 

Boligmarkedet nærmer sig et niveau som før corona – men en landsdel halter efter

Antallet af boliger, der er kommet til salg er på sit højeste i knap fem år. 

Det skriver Finans. 

Helt præcist er der kommet 1,3 procent flere boliger til salg, men hvis man korrigerer for sæsonen, er stigningen reelt på 1,9 procent. Stigningen er ikke jævnt fordelt ud over alle boligtyper, og det er da særligt blandt villaer og rækkehuse, at stigningen halter efter – her er der blot tale om en stigning på 0,7 procent. 

Geografisk er der også en forskel, og særligt i og omkring hovedstaden er tallene bemærkelsesværdige. 

For mens udbuddet af villaer og rækkehuse er steget i Jylland og på Fyn med 1,9 procent, så er antallet af boliger, der bliver sat til salg faldet med 1,5 procent i Region Hovedstaden. Tallene forbliver uændret på resten af Sjælland. 

Men er man på udkig efter en ejerlejlighed i københavnsområdet, er der alligevel grund til optimisme. Her er udbuddet nemlig steget med fire procent den seneste måned.

»Boligskatterne er især steget på det københavnske ejerlejlighedsmarked, og som følge deraf er lejlighedsudbuddet faldet hver måned siden årets start i Københavns Kommune. Men for første gang i år stiger udbuddet igen, som er positivt for de mange lejlighedskøberne, der længe har ventet på flere valgmuligheder,« lyder det fra Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør ved Boligsiden. 

Det skriver andre medier om 

1. Kollapset bro udløser forsikringssum på flere milliarder 

Staten Maryland kan se frem til at få udbetalt en forsikringssum på 350 millioner dollar – svarende til mere end 2,4 milliarder kroner – som erstatning for Francis Scott Key Bridge, der kollapsede tilbage i marts, da broen blev påsejlet af et lejet Mærsk-skib. Det skriver CNN. 

2. Apple slår sin egen rekord for største tilbagekøb af aktier i USAs historie

Techgiganten Apple har netop annonceret, at de er klar til at købe aktier tilbage for svimlende 110 milliarder dollar – svarende til 764 milliarder kroner. Dermed overgår Apple sin egen tidligere rekord for det største tilbagekøb af aktier i USAs historie. Tidligere lød rekorden på 100 milliarder dollar. Kort efter nyheden steg Apples aktier med 7,9 procent. Det skriver Bloomberg. 

3. Amerikansk oliemagnat beskyldes for at have presset priser op i samarbejde med Saudi-Arabien

 Scott Sheffield, der er stifter og ceo i den amerikanske oliegigant Pioneer Natural Resources, er kommer under beskyldning for at have forsøgt at presse priserne op på olie ved at konspirere med OPEC (oliekartel ledet af Saudi-Arabien, red.). USAs Federal Trade Commission mener at vide, at Sheffield har mødtes og korresponderet – blandt andet over beskedtjenesten WhatsApp – med ledende figurer for OPEC for at overensstemme produktionen af olie i USA og OPEC-landene. Det skriver CNN.

Det skriver vi om

1. Chefer i hvidvaskbank blev systematisk overvåget af Vladimir Putins agenter 

Ifølge en ny bog spionerede den russiske sikkerhedstjeneste i årevis mod ledelsen i den svenske storbank Swedbank. Imens sendte lyssky russiske oligarker med bånd til Kreml svimlende milliardbeløb gennem banken. Afsløringerne rejser ubehagelige spørgsmål om Danske Bank og Nordea, der har haft næsten identiske hvidvasksager, mener ekspert.

Læs hele Michael Lunds historie her. 

2. USAs høje renter har konsekvenser i alle kroge af verden 

Den amerikanske centralbank har bekræftet det, som vi allerede vidste. USAs officielle rente vil forblive på det nuværende niveau i længere tid. Det har store finansielle og økonomiske konsekvenser i resten af verden. Nogle korthuse kan blive blæst omkuld.

Læs hele Ulrik Bies analyse her. 

Det bør du også læse 

Danskers elbilfirma er i modvind. Nu har manden bag sat sit Hollywood-palæ til salg til en kvart milliard kroner

Danske Henrik Fisker, der står bag det konkurstruede elbilfirma Fiskers Inc., har sat sin bolig i Los Angeles til salg til et større beløb, end hans eget firma er vurderet til.

Læs hele historien her. 

Det sker på markederne

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser torsdag:

Dow Jones: +0,85 procent

S&P 500: +0,91 procent

Nasdaq: +1,51 procent

Asien – indeks fredag klokken 07.25:

Japan Nikkei: -0,10 procent

Hongkong Hang Seng: +1,13 procent

Kina CSI Shanghai: -0,26 procent

Tak, fordi du læste med!

I begyndelsen af maj er antallet af huse til salg steget i Danmark. Tallene viser, at stigningen er sket i Jylland og på Fyn, mens det er faldet i Region Hovedstaden.

Det fremgår af en opgørelse fra Boligsiden, der er mæglernes portal for boliger udbudt til salg.

I alt var 34.663 villaer og rækkehuse til salg i Danmark i starten af maj. Det svarer til 0,7 procent flere, end der var til salg for en måned siden, lyder det.

Det betyder ifølge Boligsiden, at antallet af huse til salg indtil videre er steget i samtlige måneder af 2024.

Ifølge boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden Birgit Daetz er det ikke usædvanligt, at udbuddet stiger i foråret.

- Vi ser typisk, at boligudbuddet stiger desto længere, vi kommer ind i forårsmånederne, fordi det som oftest er den tid på året, at flest danskere sætter boligen til salg, siger hun.

Husudbuddet er den seneste måned faldet med 1,5 procent i Region Hovedstaden, hvilket ifølge Birgit Daetz skyldes de nye boligskatter, der kom i januar 2024.

Privatøkonomen Brian Friis Helmer forventer en svag fremgang på boligmarkedet i 2024. Ifølge ham er der kommet 45 procent flere salgsskilte på boligmarkedet end på samme tid for tre år siden.

- Huspriserne ser vi løfte sig med en lille pil op, mens lejlighederne vil være præget af overgangen til de nye boligskatter, som kan give prisfald, siger han til Ritzau.

De nye tal fra Boligsiden viser, at udbuddet af af lejligheder til salg i København er steget med 1,9 procent sammenlignet med for en måned siden.

I alt er der 7834 ejerlejligheder til salg i København.

Ifølge Birgit Daetz er det første gang, at udbuddet er steget siden boligskatterne i januar, som især har ramt det københavnske ejerlejlighedsmarked.

Også udbuddet af sommerhuse er ved begyndelsen af maj steget med 4,5 procent.

/ritzau/

It- og techselskabet Apples salg af iPhones faldt med 10,5 procent i årets andet kvartal sammenlignet med sidste år.

I alt lød techgigantens omsætning for iPhones på lige knap 46 milliarder dollar i dette kvartal, hvilket er omkring fem milliarder dollar mindre end sidste år.

Det viser selskabets regnskab for finansårets andet kvartal, som dækker over årets første tre måneder.

Apples samlede omsætning faldt i andet kvartal med fire procent fra 94,8 milliarder dollar sidste år til 90,8 milliarder dollar. Faldet var dog mindre end analytikerne havde forventet.

Techselskabets samlede overskud endte på 23,6 milliarder dollar. Det svarer til et overskud på 164 milliarder danske kroner.

Apple står i øjeblikket over for udfordringer på flere områder.

Blandt andet i salget af iPhones, hvor Huawei har vundet markedsandele i Kina, mens rivalen Samsung har lanceret en smartphone, der har udmærket sig indenfor kunstig intelligens.

Apple forberedte ifølge Reuters allerede i februar markedet på, at salget af iPhones kunne få et dyk i dette kvartal.

Ifølge techgiganten var salget af iPhones højere end vanligt i andet kvartal sidste år, efter virksomheden havde indhentet forsinkelser i forsyningskæden, der var opstået i forbindelse med nedlukningerne under coronapandemien.

Apples konkurrenter som Microsoft og Alphabet har satset stort på kunstig intelligens. Også Apple har øget sine udgifter til forskning og udvikling af teknologien de seneste år.

Ifølge Apples administrerende direktør, Tim Cooke, vil virksomheden de kommende måneder løfte sløret for, hvilke investeringer, der er tale om.

Af regnskabet sent torsdag aften fremgår det desuden, at Apple har gjort virksomhedens største aktietilbagekøb nogensinde på 110 milliarder dollar. Det er 90 milliarder dollar mere end samme kvartal sidste år.

Selskabets aktie steg med omkring syv procent i eftermarkedet.

/ritzau/

En lun septemberaften i 2011 pløjer et par elegante motorbåde sig tværs gennem den billedskønne Comosø i det nordlige Italien.

Ombord på bådene er et selskab bestående af nogle af Nordens mægtigste bank- og forretningsfolk: En række udvalgte chefer i den svenske storbank Swedbank og deres vigtigste storkunder.

Der nydes prosecco og jordbær, og forude venter en femretters michelinmiddag samt foredrag af en svensk ishockeylegende. Formålet er at dyrke netværket, at indhente inspiration. Men hvad deltagerne ikke ved, er, at de bliver overvåget i smug.

Da bådene lægger til ved et af søens mange overdådige pragtpalæer, kigger fjendtlige øjne med fra et skjul i nærheden. Mens deltagerne én for én går i land, bliver de minutiøst fotograferet med telelinse af agenter fra Ruslands berygtede sikkerhedstjeneste FSB.

Swedbank er nemlig ikke en tilfældig bank. Banken indgår i en lille kreds af storbanker, der også tæller konkurrenterne Danske Bank, Nordea og SEB, som på dette tidspunkt i 2011 har mindst én ting – ud over det nordiske ophav – til fælles:

Alle lader de enorme mængder af lyssky russiske penge vælte nærmest uhindret gennem bankernes konti.

For Swedbanks vedkommende er pengestrømmene af et omfang, så selv det korrupte russiske statsapparat er involveret. Fotografierne fra Comosøens bred samles på en harddisk hos FSB, og dets indhold falder mange år senere i hænderne på den svenske undersøgende journalist Axel Gordh Humlesjö under et hemmeligt møde med en kilde i Berlin.

Scenerne fremgår af bogen »Honungsfällan« – på dansk »Honningfælden« – der handler om Swedbanks hvidvaskskandale, og som Humlesjö har skrevet sammen med kollegaen Lars Berge. Berlingske har læst bogen, der udkommer fredag i Sverige.

Ifølge bogen er formålet med fotografierne angiveligt at indhente »kompromat« – kompromitterende materiale – om den svenske bankledelse. Og materialet, Humlesjö får at se i Berlin, indeholder meget mere end fotos fra Comosøen.

FSBs Swedbank-filer omhandler blandt andet »hemmelige kærlighedsmøder, narkomisbrug, sexkøb, skumle affærer og personlig gæld«.

»Der er taget billeder fra biler og ind gennem lejlighedsvinduer af flere mandlige Swedbank-chefer sammen med ukendte kvinder. Nogle af billederne er klart privatlivskrænkende og viser situationer, der kan bruges til afpresning – kompromat,« skriver forfatterne om mødet med kilden.

»Der er retsbøger, kontoudtog, aktiviteter på sociale medier, noter om seksuelle præferencer og sociale netværk, opkaldslister, data om ludomani, rejsejournaler, køretøjsregistreringer og udpluk fra mailkonti,« fremgår det om materialet.

FSB har med andre ord »spioneret mod nøglepersoner i Swedbank«, konkluderer forfatterne.

Putins krigskasse

Bogen har været fire år undervejs og tager udgangspunkt i de hvidvasksager, der først ramte Danske Bank med Berlingskes afsløringer i 2017 og senere torpederede de svenske banker SEB og Swedbank.

Sagerne ligner til forveksling hinanden. Bankerne havde alle filialer i Baltikum, hvor stribevis af højrisikable kunder med russiske ejere sendte milliarder på kryds og tværs af konti. Ofte uden skyggen af meningsfulde forretningsmæssige formål. Og stort set altid, uden at bankerne førte den lovpligtige kontrol.

Alle sagerne har haft voldsomme konsekvenser: Bankchefer har trukket sig, aktiekurser er raslet ned, og bankerne har måttet betale rekordstore milliardbøder. Men trods omfattende undersøgelser af advokater og myndigheder er der fortsat ubesvarede spørgsmål om blandt andet pengenes oprindelse og de egentlige bagmænd.

Ifølge »Honningfælden« har vi kun set toppen af isbjerget. Den britiske journalist og Ruslands-kender Catherine Belton, der er interviewet til bogen, er ikke i tvivl om målet med den russiske stats overvågning af den svenske banks ledelse:

Bag pengestrømmene gemmer sig nemlig ikke kun gemene tyveknægte, narkohandlere eller korrupte embedsfolk, der ville stoppe pengene i egen lomme. En stor del af de lyssky pengestrømme havde et formål, som var af en langt mere sprængfarlig skala. Det handler om »at kunne købe politikere, vinde valg og finansiere krige«.

Samlet set udgør det russiske hvidvaskmaskineri en »krigskasse, som kontrolleres af Putin og hans tidligere venner og kolleger fra den russiske sikkerhedstjeneste,« vurderer Belton i bogen.

Det er en valid forklaring, vurderer Kalle Johannes Rose, lektor i hvidvask ved CBS.

»Bogen giver os et svar på, hvor alle de milliarder kom fra og skulle hen. Hvad var de knyttet til? Det giver god mening, at så store summer ikke bare har været forbundet til en eller anden lille smuglerring. Der har været noget større på spil. Og selvom det lyder som en halvdårlig koldkrigsroman, er det slet ikke usandsynligt, at den russiske efterretningstjeneste har været involveret,« siger han.

Lokkede bankchef i honningfælde

Den russiske sikkerhedstjeneste havde altså al mulig interesse i at følge banken og dens ledelse tæt. Og det gjorde den tilsyneladende:

Allerede da Swedbank i 00erne træder ind på det baltiske og russiske marked, kigger FSB med, fremgår det af bogen.

En højtplaceret storkundechef indleder i 2005 et forhold til en russisk kvinde efter et besøg på luksushotellet Metropol i Moskva, der er berygtet for at være overvåget af FSB. Fotografier af de to sammen findes også i FSBs filer. Forholdet varer i flere år, før kvinden forsvinder ud af mandens liv.

Mange år senere opdager bogens forfattere under deres research, at selvsamme kvinde figurerer på en liste hos FSB over tjenestens informanter i 00erne. Bankchefen var formentlig gået i en såkaldt »honningfælde« – en betegnelse for misbrug af seksuelle og romantiske relationer til spionage.

»Ifølge dokumentet har den russiske sikkerhedstjeneste således haft en kilde med direkte adgang til Swedbanks øverste ledelse,« skriver forfatterne om bankchefen, der er anonymiseret i bogen af hensyn til mandens privatliv.

Overvågning mens Danske Bank-sag ruller

Ifølge bogen fortsætter den russiske sikkerhedstjenestes interesse i Swedbank gennem årene og bliver særlig intens, da Danske Bank-sagen begynder at rulle i Berlingskes spalter i foråret 2017.

Hvad der begynder som et par stilfærdige historier om mystiske kunder i Danske Banks estiske filial, vokser i løbet af de følgende måneder til en gigantisk skandale.

På den anden side af Øresund følges Danske Bank-sagen med stigende bekymring i Swedbank. Udadtil afviser den danske topchef, Birgitte Bonnesen, at Swedbank har samme problemer som den danske rival, men samtidig søsætter hun en topfortrolig intern undersøgelse.

Undersøgelsen afdækker, at Swedbank har stribevis af de samme mistænkelige kundetyper som Danske Bank – flere af de største russiske kunder har ligefrem haft konti i begge banker. Mange af selskaberne kontrolleres af berygtede russiske oligarker med tætte bånd til Putins magtapparat i Kreml – en opdagelse, Berlingske også senere har kunnet beskrive.

Swedbanks lille team af eksperter arbejder i dybeste hemmelighed med undersøgelsen i det baltiske hovedsæde. Men pludselig får de »bekymrende underretninger«.

»Kilder fortæller, at den russiske sikkerhedstjeneste har sat Swedbanks estiske hovedkontor under overvågning,« fremgår det af bogen.

»Russernes biler har stået parkeret med udsigt over personaleindgangen og hovedindgangen. Der er sket systematisk overvågning af bankens personale«.

Truslen vurderes at være så alvorlig, at den interne undersøgelse sættes på pause. Teamet trækkes hjem til Stockholm og må fortsætte undersøgelsen i et topsikret kælderlokale.

Hvad med danske bankbosser?

Der er ingen indikationer i bogen på, at den russiske indsamling af oplysninger på noget tidspunkt er blevet misbrugt mod Swedbank til konkrete formål, eksempelvis til afpresning af bankens ansatte eller ledelse.

Men bogens oplysninger rejser et – med danske øjne – sprængfarligt spørgsmål, mener lektor Kalle Johannes Rose.

For hvad med ledelsen i Danske Bank, der – efter hvad vi ved – sendte endnu større beløb gennem dens estiske filial end Swedbank og havde flere af de samme, mistænkelige kunder? Eller hvad med cheferne i Nordea, der i årevis havde lyssky russiske kunder i Vesterport-filialen i hjertet af København?

Som en svensk efterretningskilde siger i bogen:

»Vi har set, hvordan de russiske sikkerhedstjenester systematisk har arbejdet på at penetrere det vestlige banksystem. Og Nordea, SEB og Swedbank var af specifik interesse på grund af deres virksomheder i Baltikum.«

Bogen får Kalle Johannes Rose til at fundere over, »om der i FSB-kartotekerne ligger oplysninger om ledende medarbejdere i de store danske banker, der havde russiske storkunder på det her tidspunkt«.

»Og hvis det var tilfældet, er det så noget, som PET har været opmærksom på?« spørger Kalle Johannes Rose med henvisning til Politiets Efterretningstjeneste.

Ifølge bogen var PETs svenske kolleger i Säpo faktisk bekendt med den store russiske interesse i Swedbank og forsøgte flere gange at advare banken. Hvidvasken handlede ikke længere »bare om skattefusk, men var et spørgsmål om rigets sikkerhed«, som en Säpo-kilde siger i bogen.

Og bekymringen var velbegrundet, mener Kalle Johannes Rose.

»Banker er infrastruktur på linje med vandværker og elforsyning. Så hvis en fremmed magt har forsøgt at infiltrere vores bankvæsen, er det i allerhøjeste grad et sikkerhedspolitisk tema og bør dermed være på PETs agenda,« siger han.

Både Danske Bank og Nordea har afviklet deres aktiviteter i Baltikum og Rusland.

Danske Bank har ikke ønsket at kommentere bogen over for Berlingske.

Nordea, hvis danske hvidvasksag fortsat efterforskes på ottende år af politiet, har heller ingen kommentarer til bogen, men oplyser i en mail, at »enhver form for trussel eller kriminel aktivitet målrettet Nordea eller vores ansatte vil blive meldt til politi og andre relevante myndigheder«.

PET har ingen kommentarer til konkrete virksomheder, fremgår det af et svar til Berlingske.

»Generelt kan vi oplyse, at PET har en løbende dialog med og rådgivning af særligt udsatte myndigheder, organisationer og virksomheder om truslen fra fremmede efterretningstjenester. PET følger nøje situationen og iværksætter løbende de nødvendige foranstaltninger for at imødegå trusler fra fremmede efterretningstjenester,« skriver PET.

Swedbank, der i 2020 måtte betale en bøde på tre milliarder kroner i Sverige for de hvidvaskproblemer, som i sidste ende kostede Birgitte Bonnesen chefjobbet, skriver i en kort kommentar til Berlingske, at banken »generelt afholder sig fra at kommentere bogen«.

»Som en førende og samfundsvigtig bank på de markeder, hvor vi opererer, er vi i løbende kontakt med forskellige myndigheder. Nogle af disse kontakter er offentlige, og andre er ikke.«

På spørgsmålet om, hvorvidt man i Swedbank er bekendt med russisk spionage mod de nordiske rivaler, svarer banken kort:

»Hvad andre banker angår, må du henvende dig til dem.«

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ruslands ambassade i København.

Trods øget omsætning på 46 procent holder danske Genmab fast i dets forventninger til 2024 om en omsætning på mellem 18,7 milliarder kroner og 20,5 milliarder kroner.

Det viser biotekselskabets regnskab for første kvartal, som er offentliggjort torsdag eftermiddag.

Genmab øgede omsætningen til 4,1 milliarder kroner fra 2,8 milliarder kroner i samme kvartal sidste år.

Genmab opfinder og udvikler antistofbehandlinger til bekæmpelse af kræft og andre sygdomme.

Det er et øget salg af kræftmidlet Darzalex og sklerosemidlet Kesimpta, der er den primære årsag til fremgangen i omsætningen.

Darzalex sælges af partneren Johnson & Johnson, mens Kesimpta sælges af partneren Novartis. Genmab modtager royalties for salget.

Johnson & Johnson er målt på børsværdi den fjerde mest værdifulde medicinalvirksomhed i verden, mens Novartis er det syvende mest værdifulde.

Begge partnere rapporterede i april om et salg af de to lægemidler, der var større end forventet.

Genmab forventer i 2024 en royaltyindtægt på mellem 12,6 og 13,3 milliarder kroner fra salget af Darzalex.

Senioranalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen peger på driftsomkostningerne, der er større end ventet, som en lidt skuffende del i regnskabet. Det fortæller han til MarketWire.

Det betyder nemlig, at driftsindtjeningen ikke når på højde på analytikernes prognose.

- Men jeg synes jo, at omkostningerne afspejler kvartalsvise udsving mere end et højere niveau for kapacitetsomkostningerne, end det der er meldt ud. Så det synes jeg ikke, at man skal se med stor bekymring på, siger analytikeren til MarketWire.

Driftsresultatet steg markant til 801 millioner kroner sammenlignet med første kvartal af 2023. Her var Genmabs driftsresultat på 417 millioner kroner.

Genmab opkøbte i starten af april det amerikanske biotekselskab ProFoundBio for 1,8 milliarder dollar, hvilket svarer til 12,5 millioner danske kroner.

Handlen gav Genmab rettighederne til tre lægemiddelkandidater til behandling af blandt andet kræft i æggestokkene.

I forbindelse med opkøbet præciserede Genmab, at dets driftsomkostninger ventes at lande i den øvre ende eller moderat over den oprindelige prognose på mellem 12,4 milliarder kroner og 13,4 milliarder kroner. Dette gælder stadig.

/ritzau/

63 milliarder kroner kostede de forskellige tilbagetrækningsordninger statskassen i 2023. Dertil kommer omkostningerne for tabt arbejdsfortjeneste.

Men det er alt for lidt, mener man i SF.

Derfor vil man på trods af manglen på arbejdskraft og behov for investeringer i velfærd og forsvar øge udgifterne.

SF er nemlig utilfredse med, at markant færre end forventet benytter sig af retten til tidlig pension, bedre kendt som Arne-pensionen, som partiet var med til at indføre.

Da ordningen blev indført i 2019, var forventningen således, at 29.000 ville gøre brug af den i 2023. Men i marts modtog »kun« 12.694 Arne-pension.

Derfor vil SF gøre ordningen mere attraktiv, så flere får lyst til at trække sig fra arbejdsmarkedet før tid.

»Vi er inspirerede af, at ret få bruger ydelsen, og at pensionsalderen sandsynligvis hæves igen næste år. Så vi kunne godt bruge flere penge på at hjælpe dem, der hænger fast med det yderste af neglene,« siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.

Helt konkret foreslår partiet sammen med Enhedslisten at styrke retten til tidlig pension ved at give flere mulighed for at søge og hæve ydelsen.

Partierne har afsat en milliard kroner om året, men Karsten Hønge erkender, at det kan blive meget dyrere – og at det vil lægge yderligere pres på arbejdsmarkedet, hvor der i forvejen er massiv mangel på hænder.

Men de hensyn må komme i anden række.

»Jeg synes, at gevinsten ved at give folk et godt liv som seniorer er så meget større. Det skal være retfærdigt, og så må det koste det, det koster,« siger beskæftigelsesordføreren.

Det handler om retfærdighed – ikke nedslidning

Onsdag var en speciel dag for Arne Juhl, der lagde navn til retten til tidlig pension, som oprindelig var Socialdemokratiets opfindelse.

Han fik nemlig endelig udbetalt sin ydelse og kunne gå på pension efter 48 år på arbejdsmarkedet, hvilket blev fejret til en stor havefest i Haderslev.

Arne-pensionen er tænkt som en rettighed for de personer, der har haft de længste arbejdsliv, mens de øvrige tilbagetrækningsordninger kræver en lægevurdering af ens arbejdsevne.

Derfor forventede aftalepartierne, at ordningen ville blive populær.

I stedet har overraskende mange foretrukket seniorpensionen, der kræver visitation af en læge, men hvor ydelsen til gengæld er højere.

Og det vil SF lave om på.

»Folk vil jo hellere underkaste sig at blive undersøgt af en læge i stedet for at gøre brug af deres ret til tidlig pension. Derfor bør vi gøre Arne-pension mere attraktiv. Der er penge til det,« siger Karsten Hønge.

Så det ville være bedre, hvis flere trak sig uden en vurdering af deres arbejdsevne?

»Det ville være bedre, hvis flere fik adgang til Arne-pension. Vi synes, det er et godt tilbud med nogle objektive krav. Og da langt færre bruger den end forventet, vil det kun være rimeligt at gøre den mere attraktiv.«

Hvorfor skal man have samme ydelse som de nedslidte, hvis man er sund og rask?

»Jo tidligere man er stået på elevatoren, jo tidligere skal man også have lov til at stige af. Det handler om retfærdighed for dem, der har arbejdet i flest år – ikke om nedslidning,« siger Karsten Hønge.

Staten bruger lige nu 167 millioner kroner om måneden på tidlig pension, svarende til to milliarder kroner om året. Hvor mange milliarder vil I bruge?

»Ideelt set skulle man ikke bruge særligt mange penge, for i den perfekte verden ville folk have et godt helbred og arbejde videre. Vi har ikke et mål om, at der skal bruges flere penge.«

Hvorfor glæder I jer så ikke over, at folk tilsyneladende gerne vil blive på arbejdsmarkedet?

»Jeg ville da glæde mig over det, hvis folk blev ved med at arbejde, fordi de havde lyst til det. Men mange er nervøse for, om de kan klare sig helt frem til pensionsalderen. De skal have ro på og have mulighed for en værdig tilbagetrækning.«

Hvordan kan det være et mål at få så mange som muligt til at trække sig fra arbejdsmarkedet før tid?

»Det er ikke på den måde et mål, at flere skal gå på pension. Men det er et mål, at flere skal have muligheden,« siger Karsten Hønge.

Penge er ikke alt

I marts foreslog SF i forbindelse med partiets landsmøde, at danske lønmodtagere skal have ret til at gå ned i arbejdstid og få tilskud fra det offentlige, hvis der er en svær situation i familien.

SF har regnet sig frem til en pris på omkring to milliarder kroner om året, men ifølge topøkonomer kan det vise sig at blive meget dyrere.

Karsten Hønge er knap så sikker.

»På bundlinjen vil det give underskud, men jeg er i tvivl om, hvor stort det vil blive. Mange melder sig allerede syge i de her situationer, så måske ville det faktisk gavne økonomien, at de kunne arbejde en smule,« siger han.

Hvis vi alle arbejder mindre og går på pension før tid, bliver der vel færre penge at dele ud af og drive velfærdssamfund for?

»Spørgsmålet er jo, om kvaliteten af velfærdssamfundet er god nok. Tusindvis af danskere sygemelder sig med stress, og mange har det dårligt. Det koster også mange penge i tabt arbejdsudbud.«

Men det bliver vel ikke bedre af, at samfundskagen bliver mindre?

»Velfærd handler selvfølgelig om penge, men det handler også om, at danskernes familieliv og arbejdsliv kan hænge sammen. Og det kan det ikke lige nu for rigtig mange,« siger Karsten Hønge.

Både Dansk Folkeparti og Alternativet er positive over for forslaget fra SF og Enhedslisten om at udvide retten til tidlig pension, har de fortalt til DR.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser dog at indkalde til forhandlinger.

Hvis man har tendens til søsyge, var det ikke nogen god idé at følge Novo Nordisks aktiekurs torsdag. I kølvandet på årets første kvartalsregnskab fra medicinalgiganten, svingede kursen op og ned mellem kursfald på fem og én procent.

Det så ellers godt ud i begyndelsen. Novo Nordisk overgik analytikernes forventninger og opjusterede forventningerne til salg og indtjening med ét procentpoint for resten af året, så prognosen nu er, at Novo Nordisks salg vil vokse med 19-27 procent i hele 2024.

Men det var et regnskab og en opjustering med skjulte knaster. 

»På overfladen kommer Novo Nordisk med et godt regnskab med vækst i omsætning og indtjening. Men det viser sig, at førstekvartalsregnskabet er mudret af en positiv justering af rabatjusteringer i USA fra tidligere år. Det er en justering, som påvirker regnskabet positivt med fem procent i første kvartal,« forklarer medicinalanalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen. 

Resultatet er, at Novo Nordisks salg i årets første tre måneder vokser mindre, end man umiddelbart skulle tro. 

Ifølge Novo Nordisks øverste finansdirektør, Karsten Munk Knudsen, betyder det, at væksten i Novo Nordisks salg kommer til at ligge omkring 20 procent – og ikke, som det umiddelbart fremgår af regnskabet, 24 procent. 

Wegovy-salg skuffer

Derudover skuffede salget af den hypede vægttabsmedicin Wegovy i forhold til, hvad aktieanalytikerne havde forventet. Novo Nordisk fordoblede salget af Wegovy til 9,3 milliarder kroner, men analytikerne havde forventet et salg på omkring én milliard kroner mere. 

»Jeg tror, det er baggrunden for det kursfald, vi har set gennem dagen,« siger Søren Løntoft Hansen. 

Samtidig befinder Novo Nordisk sig i en ny fase i føljetonen om etableringen af et helt nyt marked for vægttabsmedicin.

Der er tale om en fase, hvor det tilsyneladende ikke er efterspørgsel eller konkurrence, men derimod Novo Nordisks evne til at producere nok medicin, kombineret med et stadig større pres for at sænke prisen, der afgør, hvor meget salget vokser. 

Det gør det sværere for markedet at gennemskue, hvad der kommer til at ske. 

Karsten Munk Knudsen mener dog ikke, at der er grund til bekymring for væksten i Novo Nordisk eller salget af Wegovy. Tværtimod. 

Novos finansdirektør: All is good

»Vi kommer ud af første kvartal med en vækst på omkring 20 procent, når vi korrigerer for valutakurser, og vi kigger ind i en endnu højere vækst i de kommende kvartaler, så man skal være tilfreds. Det er en fantastisk mulighed, vi har,« siger Karsten Munk Knudsen til Berlingske. 

»Og endnu vigtigere. Når jeg kigger på de underliggende markedsdynamikker, ser vi en acceleration i antallet af recepter på Ozempic i USA hen over den seneste måned til halvanden. Når vi kigger på antallet af nye recepter og det samlede antal recepter på Wegovy, så ser vi også nogle rigtig fine dynamikker. So all is good,« tilføjer Karsten Munk Knudsen.

Ifølge kvartalsregnskabet trak diabetesmedicinen Ozempic hele 65 procent af Novo Nordisks vækst i årets første tre måneder, mens diabetestabletten Rybelsus lagde seks procent til Novo Nordisks vækst. 

Vægttabsmedicinen Wegovy bidrog med 38 procent. Til gengæld faldt salget af Novo Nordisks ældre lægemidler baseret på tarmhormonet GLP-1, Victoza og Saxenda.

Efter frokost rettede Novo-aktien sig en del. Det skete samtidig med, at Novo Nordisk afholdt en telekonference for aktieanalytikere. 

Telekonferencen efterlod ifølge Søren Løntoft Hansen et indtryk af, at Novo Nordisk har fået styr på udbygningen af produktionskapaciteten, og at vi igen kommer til at se, at Novo Nordisk bliver nødt til at forsøge helt at stoppe, at nye patienter begynder i behandling med Wegovy, sådan som det var tilfældet sidste år. 

Én ting afgør Novo Nordisks vækst

Inden for den seneste uge er Novo Nordisk igen begyndt at tilbyde de lave starterdoser, og antallet af nye recepter, der bliver udskrevet, nærmer sig med mere end 25.000 ekstra om ugen den hidtidige rekord.

»Tilføjelse af og opskalering af produktionskapacitet er retningsgivende for væksttempoet. Det er mit indtryk, at Novo Nordisk kan sælge alt det GLP-1 medicin, de er i stand til at producere, og at de gradvist vil tilføje mere og mere produktionskapacitet i de kommende måneder og år,« siger Søren Løntoft Hansen. 

Men samtidig med, at vi i den kommende tid vil se stadig flere patienter komme i behandling med Wegovy og Ozempic, oplever Novo Nordisk også, at prisen på især Ozempic er begyndt at falde. 

Det gælder i USA, hvor Novo Nordisk det seneste kvartal har oplevet prisfald på grund af øget konkurrence, men også fordi selskabet i stigende grad begynder at levere medicinen til sygekasser, der dækker mindre bemidlede patienter og derfor kræver større prisnedslag.

Præcis hvor store prisfald der er tale om, vil Karsten Munk Knudsen ikke oplyse. 

Prisen går ned, volumen går op

Til Børsen siger han dog, at listeprisen på Ozempic i USA i dag er 40 procent lavere, end da medicinen blev lanceret i 2018.

Herhjemme har Novo Nordisk også netop sat prisen på Ozempic ned med en tredjedel for at lande en aftale med Lægemiddelstyrelsen om, at Ozempic fortsat kan få tilskud – dog på skrappere betingelser end tidligere. 

Om prisfaldene på Ozempic vil smitte af på Wegovy, er uklart. 

Ifølge Søren Løntoft Hansen er der dog ingen grund til, at investorerne skal bekymre sig om, at Novo Nordisks salgsvækst kommer til at lide skade af prispresset på Ozempic og Wegovy. 

»Jeg er sikker på, at Novo Nordisk har nogle helt klare beregninger på, hvor meget de kan sænke prisen i takt med, at salgsvolumen vokser,« siger Søren Løntoft Hansen.

Selvom Søren Løntoft Hansen var beroliget efter Novo Nordisks analytikermøde, var andre knap så rolige.

Novo Nordisk-aktien endte dagen i et kursfald på godt 2,7 procent. 

Kære læser,

Solen skinner, og det er blevet tid til onsdagens udgave af Berlingskes Business-update.

God læselyst!

1# - En vild regnskabsdag

Torsdag var den helt store regnskabsdag i Danmark, hvor en række af landets største koncerner kom med resultaterne for første kvartal i år. Der var både gode og dårlige resultater blandt regnskaberne.

Hos vindmøllegiganten Vestas var ledelsen tilfreds med resultatet, men budskabet fra aktiemarkedet var et andet.

Læs her.

Hos Ørsted var topchef Mads Nipper glad for et kedeligt regnskab.

Læs her.

Alle dagens regnskaber kan følges i livebloggen her.

2# - Fra underskud til stort overskud

Sidste år var et godt år for Henrik Bensimon Rossing, der stiftede Fitness World. Et stort underskud i 2022 i Henrik Bensimon Rossings nuværende selskab blev vendt til et plus på 250 millioner kroner. Det skriver Dagbladet Børsen.

I 2015 solgte Rossing-familien aktiemajoriteten i Fitness World til kapitalfonden FSN Capital for et milliardbeløb. Efterfølgende blev de resterende aktier solgt i 2019.

I dag har familien Bensimon Rossing ApS, der primært tjener sine penge på handel med værdipapirer. Desuden ejer selskabet Wash World ApS, der udbyder bilvask i både Danmark, Norge og Sverige.

Ledelsen i Bensimon Rossing ApS mener, at resultatet er tilfredsstillende.

3# - Budtjeneste vil også levere morgenmad

Budtjenesten Just Eat Danmark går nye veje. Hidtil har tjenesten udelukkende leveret aftensmad som takeaway. Men direktøren i Just Eat Danmark ser store muligheder i også at udbringe morgenmad, frokost og kage til eftermiddagskaffen.

Det skriver FødevareWatch.

Direktør i Just Eat Danmark, Ann-Sophie Adamsen, fremhæver, at man har lanceret et stort samarbejde med Lagkagehuset, hvor man ser en stor vækst i morgenmad.

Det kan dreje sig om yoghurt-løsninger og juice. Herudover kan det være sandwich til frokost og kage om eftermiddagen.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A. Han var involveret i en enorm skandale om gammelt kød. Nu ejer han ejendomme for næsten en milliard

Kaj Asbjørn Jensen har kun yderst sjældent været beskrevet i medierne, men en af gangene var i forbindelse med en skandale om for gammelt kød. Og så indtager han sjettepladsen på Berlingskes top ti over personer, der ejer mest ejendom i Danmark.

Læs historien her.

B. Mystisk russisk ståltransport skaber lokal undren: »Vi har aldrig set så mange pramme i Roskilde Fjord«

Det enorme danske stålværk NLMK DanSteel i Frederiksværk, der er delvist ejet af en kontroversiel russisk oligark, fortsætter på trods af krigen med at købe stål fra Rusland. Det sker gennem en mystisk manøvre med skibe fra Cypern.

Læs historien her.

C. Efter et sejrsår er kongen væltet af tronen: »Bemærkelsesværdigt, at Tesla fylder så lidt«

Teslas populære model er ikke længere på toppen over de mest populære biler i Danmark. Nu kan ny konkurrence presse bilfabrikanten endnu mere.

Læs historien her.

Tak, fordi du læste med.

Det var ikke gode nyheder, Mærsk-chef Vincent Clerc havde at fortælle om den spændte situation i Rødehavet.

Hvad der på et tidspunkt blev regnet for en kortere konflikt, som snart ville falde til ro, er nu afløst af anderledes dystre forudsigelser.

På nuværende tidspunkt tør Clerc slet ikke spå om, hvornår den iranskstøttede Houthi-bevægelse stopper med at sende missiler og droner mod vestlige handelsskibe, som ønsker at sejle ind i Rødehavet for at komme gennem Suezkanalen og ind i Middelhavet.

De mange angreb har fået Mærsk og de andre store globale rederier til at sende deres skibe syd om Afrika.

»Sandsynligheden for, at vi stadig sejler syd om Afrika ved årsskiftet, er betydeligt større i dag, end den var for tre måneder siden,« sagde Vincent Clerc på et pressemøde onsdag i anledning af virksomhedens regnskab for første kvartal.

Torsdag løftede Mærsk forventningerne en anelse til overskuddet for 2024, fordi den 8-10 dage længere tur på 7.300 kilometers yderligere sejlads syd om Afrika mindsker verdens udbud af containerkapacitet og dermed presser priserne op.

»Derfor kommer vi til at se et fornuftigt andet og tredje kvartal. Det store spørgsmål er fjerde kvartal, hvor vi ikke ved, om vi stadig sejler syd om Afrika, og hvad de mange skibe kommer til at betyde,« siger Vincent Clerc.

Konflikt sender fragtpriser op

Han henviser til, at mange af Mærsks konkurrenter har bestilt vildt ind af nye skibe, efter at containermarkedet oplevede meget høje rater i perioden efter coronapandemien.

Situationen i Rødehavet har dog umiddelbart fået priserne på containerfragt til at stabilisere sig og ikke at falde så meget som frygtet.

Angrebene begyndte for alvor i slutningen af sidste år. Her blev et Mærsk-ejet skib angrebet af Houthi-bevægelsen i Det Røde Hav og siden fulgte flere forsøg på at ramme vestlige rederier.

I dag undgår de stort set alle Rødehavet.

»Vi har kun set eskalering de seneste tre måneder i området. Det er ikke kun Mærsk, men alle rederierne, der har omstillet netværket til mere eller mindre permanent at kunne sejle syd om,« sagde Clerc.

I 2023 sejlede omkring 24.000 skibe gennem Suezkanalen, hvilket betød, at omkring ti procent af verdenshandlen gik gennem passagen nær Rødehavet. Mærsk stod for omkring 2.500 af de gennemsejlinger.

Clerc sagde, at processen med at omstille hele netværket til den anden rute mellem Europa og Asien, er kompleks, og at det vil tage uger at omstille igen, hvis der bliver ro i området.

»Det har skabt meget arbejde at få vores skibe omstillet, og det betyder, at der går tid, før vi kan gå tilbage til de normale mønstre,« sagde Clerc.

Negativ klimapåvirkning

Han erkender, at de mange ekstra kilometer koster meget mere brændstof, og at de i sidste ende påvirker koncernens klimapåvirkning.

»Det kommer til at påvirke vores CO₂-regnskab negativt. Vi har længere afstande at sejle, og vi bliver nødt til at sejle hurtigere for at minimere betydningen for vores kunder,« sagde Clerc.

I 2023 oplevede Mærsk en indtjening, som dykkede med 86 procent i forhold til rekordåret 2022, hvor eftervirkningerne af coronatiden sendte overskuddet i Mærsk op over 200 milliarder kroner – en indtjening, som aldrig tidligere var set i dansk erhvervsliv.

De høje rater, som verden især oplevede i 2021 og 2022, skyldes, at de vestlige forbrugere i stor stil købte fysiske varer produceret i Asien under de mange nedlukninger. Bortset fra Mærsk fik det mange containerrederier til at bestille vildt ind af nye skibe for at være med på opturen.

Men særligt senere i 2024 kan det blive alvorligt.

»Antallet af nye skibe ser ganske højt ud i forhold til væksten i verdensøkonomien. Derfor er vores forventninger stadig forholdsvis konservative,« lød det fra Clerc.

Nu regner Mærsk med, at 2024 ender med et driftsresultat på mellem nul og et underskud på omkring 14 milliarder kroner mod tidligere et underskud på helt op mod 35 milliarder kroner

»Der er stadig kæmpe usikkerhed om, hvordan året ender, og der er stor usikkerhed om, hvad det betyder, at der kommer ekstra kapacitet ind. Vi ved, at den slags tidligere har betydet pres på priserne,« sagde Clerc.

Første kvartal gav Mærsk et overskud på 1,5 milliarder kroner mod den halve milliard, som analytikerne på forhånd havde forventet.